-
1 ilde til mode
-
2 møde
sg - mǿdet, pl - mǿder1) встре́ча ж; свида́ние сgå én i mǿde — идти́ кому́-л. навстре́чу
2) собра́ние с, заседа́ние с; ми́тинг м; съезд м* * *conference, convention, encounter, engagement, meet, meeting, rendezvous, session* * *I. (et -r) meeting;(tilfældigt el. fjendtligt, F) encounter;( aftalt) appointment;( konference) conference;( forsamling) assembly;( parlamentsmøde) sitting;( retsmøde) hearing, sitting, session;[ give møde] appear;[ holde møde] hold a meeting,( om forsamling også) be sitting;[ sidde i et møde] be at a meeting; be in conference;[ på et møde] at a meeting;[ gå til et møde] go to (, F attend) a meeting;[ under mødet] during the meeting.II. * meet;( tilfældigt også) come across, run across (el. into),F come upon; encounter;( i sport) meet; compete against ( fx Britain will compete against France at fencing); play ( fx the Russian team is to play Arsenal next week);( blive genstand for, komme ud for) meet with ( fx kindness, criticism, opposition, resistance),( om noget ubehageligt også, F) encounter ( fx difficulties);( modstå) face ( fx danger, criticism);( indfinde sig) appear; be there;(se også I. vidne);[ møde éns blik] meet somebody's glance;[ ikke møde i retten] fail to appear before the court;[ møde op] appear, arrive,( især efter forsinkelse) turn up;[ møde op med] present, bring forward;(neds, T) trot out ( fx all the old arguments);[ møde på arbejde] report for work;(se også halvvej);[ møde sin skæbne] meet one's fate;[ møde til tiden] be there on time;[ vel mødt!] welcome!(glds) hail! well met! -
3 til
at, for, into, till, to, until, unto* * *I. præpa) (i alm, især om sted) to ( fx go to London; return to England; keep to the right; write a letter to somebody; with my back to the fire; to my delight (, horror, despair, surprise));(se også ndf: j);b) ( ved arrive og arrival) at,( dog foran navne på lande og store byer) in ( fx arrive at one's destination, in England, at Dover, in London);c) (om bestemmelsessted i forb med start, leave, depart etc) for ( fxstart for Edinburgh; our departure for York);[ rejsende til Crewe] passengers for Crewe;[ tog til Hull] train for Hull;d) ( op imod, støttet til) against ( fx lean against a wall);T till ( fx wait untill (, till) tomorrow);( mellem to tidspunkter) to ( fx from ten to twelve o'clock; from 1770 to 1850);[ fra morgen til aften] from morning till night;[ til og med]( om dato) up to and including,(am) through ( fx from Sunday through Thursday),(om sted i bog etc) up to and including;f) ( tidspunkt) at ( fx come at the same time; he gave me presents at Christmas and on birthdays);( om arrangementer) for ( fx the ceremony was arranged for two o'clock; I have invited them for two o'clock; I have an appointment for two o'clock; come home for Christmas);( førstkommende) next ( fx next Easter, next summer);g) ( senest, sidste frist) by ( fx we must have them by Friday); h) ( når " til" + styrelse = indirekte objekt) to ( fx give money to the poor; sell it to Peter); for ( fx buy a present for her; make a dress for her);i) ( bestemmelse) for ( fx here is a letter for you; a basket for potatoes; for use in the kitchen; your task for tomorrow; tickets for "Hamlet"; the boot for the left leg; what is that wheel for? it is good enough for her);j) ( i forbindelse med måltiders navne) ( for at få) for ( fx he came home for lunch; he stayed for tea; we were six for dinner);( som man får) to ( fx he came to dinner; he stayed to dinner; invite him (, have him in) to dinner);( om det man spiser) for ( fx we had chicken for lunch; they serve bacon and eggs for breakfast; what did you have for dinner?);( sammen med) with ( fx drink wine with one's dinner; take tea with one's meals);k) ( samhørighed) of ( fx the author of the book; the key of the door; the mother of 5 children); to ( fx the heir to the estate); for (fx the boot for the left leg);apiece); sell (, buy) something at cost price; value the house at £40,000; estimate (el. put) her age at 40);m) ( mellem 2 tal i omtrentlig mængdesangivelse) to, or ( fx 25 to 30 persons; 5 or 6 persons);n) ( forandring) into ( fx forvandle til change into; oversætte tiltranslate into);o) ( som) by way of ( fx by way of answer, punishment); for ( fx Iwouldn't like to have him for my father); as ( fx he had Smith as a teacher);p) (efter adj, der betegner (u)dygtighed) at ( fx good (, clever, bad) at history; he is great at football);[ til at] at -ing ( fx he is marvellous at interviewing);q) [ Udtryk][ andre tilfælde:][ den slyngel til Peter] that rascal of a Peter;[ til at] to ( fx too good to be true; not to be seen; not fit tolive);[ for tung til at jeg kan løfte den] too heavy for me to lift (it);[ her er ikke til at være for fluer] you can't move for flies here;[ her er ikke til at være for varme] it is unbearably hot here;II. adv( yderligere) more ( fx three more bottles), additional ( fx I bought three additional bottles), another ( fx another drink, another three bottles);(efter vb = energisk) hard ( fx run (, hit) hard), with a will ( fxhammer away with a will);(efter vb = fuldstændigt) up ( fx fryse ` til freeze up);[ én til] another, a second;[ én gang til] once more;[ en halv gang til så lang] half as long again;[ til og med]( tilmed) even, into the bargain;III. conj until,T till ( fx wait till I come). -
4 mode
mode1 ['moːðə] <-n; -r> Mode f;gå af mode aus der Mode kommen;være på mode Mode sein;være med på moden mit der Mode gehen, fam jede Mode mitmachen -
5 TIL
* * *prep. with gen.1) to (ríða til skips, koma t. Noregs); leiða, stefna t. e-s, to lead, tend towards;2) of; tala vel, illa t e-s, to speak well, ill of one; vita t. e-s, to know of, be conscious of; spyrja t. e-s, to hear tidings of; segja t. e-s, to tell of; ljúga t. e-s, to tell a falsehood about;3) on; t. annarrar handar, on the other hand or side; t. vinstri, hœgri handar, on the left, right hand;4) denoting reason, purpose, respect (svelta sik t. fjár; berjast t. ríkis; blóta t. árs; sverð ørugt t. vápns); liggja t. byrjar, to wait for a favourable wind; hross t. reiðar, a horse for riding;5) e-m verðr gott, illt t. e-s, one is well or ill off for a thing, has much or little of it; þeim varð gott t. manna, they got together many men; land illt t. hafna, a land ill off for havens; henni féll þungt t. fjár, she was pressed for money;6) with verbs, gera e-t t. skaps e-m, to do a thing to please one; jafna e-u t. e-s, to compare it with; gera vel, illa t. e-s, to treat one well, badly;7) of time; t. elli, to old age; t. dauðadags, till one’s death day; liðr á sumarit t. átta vikna, the summer passed till eight weeks were left; t. þess er, þar t. er, until; allt t., all the time till;8) ellipt. and adverbial usages; vera t., to exist; fala hey ok mat, ef t. væri, if there were any left; hvárttveggja er t., there is a stock of both; eiga t., hafa t., to possess; þat áð, sem helzt var t., ready to hand; vera t. neyddr, to be forced; skilja t., to reserve; verða fyrstr t., to be the first to do a thing;9) too (t. ungr, t. gamall, eigi t. víðlendr); eigi t. mikit, not too much, not very much; æva t. snotr, not too wise; helzt t. (helzti), mikils t. (mikilsti), by far too much.* * *prep. with gen. As to this particle, the two branches of the Teutonic family vary: all the South Teut., including the Goth., present the form without the final l; Goth. du (qs. tu) = πρός, εἰς; A. S., Hel., Old Fris. te, to; North. E. te; Engl. to; Dutch te, toe; O. H. G. zi, za, zuo; Germ. zu; Old Frank. to, te, ti; while the Northerners add the l, as Dan., Swed., North. E. and Scot. til; the Swedes double the l, till. That til is the truer form is seen from rhymes, til vilja, Vígl.: on the other hand, mod. provinc. Norse and Swedish drop the l, thus te, Ivar Aasen, Rietz. The Engl. uses both forms, to, of place, till, of time, of which the latter is no doubt borrowed from the Norse or Danish: til = to is quite common still in Cumberland and other North. E. counties, ‘to gang til Carlisle,’ etc.; a single instance of the form til is said to exist in an old Northumbrian vellum. Both forms, to and til, are, we believe, identical, the latter being a compound particle, ti-l, although the origin of the l has not as vet been made out. The uncompounded particle ti- is not entirely unknown in the Scandinavian, for it has been preserved in the compds mikils-ti, hölz-ti, unz-t, qq. v. ☞ Particles, even brief monosyllabic ones, often turn out to be compds, as e. g. ok(conj.), or the suffixed verbal negative; the prep. ‘til’ therefore is no more akin to the Germ. noun ziel than is ‘ok’ ( and) to ok ( a yoke); the apparent similarity in sense is in both cases merely accidental.A. To, with gen., also used elliptically or as an adverb; bjóða e-m til sín, Eg. 140; til kirkju, Nj. 209; koma til boðs, 50; ganga til búðar, Grág. i. 31; ríða til skips, Ísl. ii. 192; leiða til skips, Ld. 74; til Íslands, Nj. 10; ríða til Norðrárdals, ok svá til Hrúta-fjarðar ok til Laxárdals, 32; koma til Noregs, 121; hann fór til Ólafs á Dröngum, til Gests í Haga, Landn. 154; sækja giptu til e-s, Fms. v. 154: adding direction, austr, vestr, suðr … út, inn, upp, fram, norðr til Þrandheims, austr til Danmerkr, vestr til England:, suðr til Björgynjar, etc., passim; út til, inn til, Landn. 140; heim til, Fms. xi. 382; upp til borgar; neðan til knjá, Nj. 209.2. with verbs, to, towards; leiða, stefna … til, to lead, tend towards, Eg. 230, Nj. 4, 102; tala vel, ílla til e-s, to speak well or ill ‘towards,’ i. e. of; vita til e-s, to know of, be conscious of, Fms. i. 142, x. 377; íllorðr til e-s, Nj. 142; minna til e-s, to remember; minnask til e-s, to kiss, 282; drekka til e-s, to ‘drink towards’ (vulg. Engl.), i. e. drink to one, Eg. 552 (also ellipt. drekka e-m til); vísa til e-s (til-vísan), Landn. 192, Nj. 209; taka til e-s, 196, Fms. i. 151: with verbs denoting to look, see, hear, turn, sjá, gæta, hlýða, heyra, hugsa … til e-s, to look, listen, think, speak … to one, Eg. 380, Nj. 2, 10, 87, 91; þeir sá eyjar í haf til útsuðrs, Landn. 35; hann sá opt ljós til leiðis konungsins, Fms. xi. 286; þeir sá eld til Úlfars-fells, Eb. 156; heyra gný ok glam til hersins, Fms. vi. 156, viii. 125; til norðr-ættar, xi. 230; sá menn elda brenna til hafs, x. 157; vissi til lands, Eg. 389; þann veg er veit til Hlaða, Fms. x. 265; horfa aptr til hala; í þeim hlut húss er til vetfangs horfir, Grág. ii. 125; spyrja til e-s, to speer after, hear tidings of one, þetta spyrsk til skipa, Fas. i. 241, Nj. 7; spyrja gott til e-s, Hkr. i. 140: segja til e-s, to tell of(see segja), Nj. 46, Ld. 40, Hrafn. 5; ljúga til e-s, to tell a falsehood of, Finnb. 318.3. til annarrar handar, on the other hand or side, Nj. 50, 97; til vinstri, hægri handar, til beggja handa, Hkr. i. 158, Eg. 65.II. denoting business, reason, purpose, capacity, respect; leggjask til svefns, ÓH.; ganga til svefns, Eb. 156; halda barni til skirnar, K. Á. 146; ríða til dagverðar, Nj. 219; fara til vistar, 40; dómar fara út til sóknar, Eg. 725; falda sér til vélar við konu, Grág. i. 338; skipa mönnum til umráða, i. 5; svelta sik til fjár, Nj. 18; drepa e-n til fjár, göra e-t til fjár, Ld. 264; gefin ( married) til fjár, 26, Nj. 257; skora á e-n til landa, Landn. 80; Eg. 498; sækja til trausts, Ld. 26; sækja til landa, Nj. 103; sækja til faðernis, Grág. i. 140; leggja fé til höfuðs e-m, taka fé til höfuðs e-m, Ld. 50, Eg. 375; berjask til ríkis, Fms. vii. 283; blóta til árs, Hkr. i. 13; sverð öruggt til vápns, Ld. 244; hafa eðli til e-s, Skálda 171; selja e-t til silfrs, to convert it into silver, Landn. 293 (Hb.); ætla e-n til dráps, Nj. 163; hlaðinn til hafs, ready for use, Fms. x. 157; liggja til byrjar, i. 135, Eg. 183; taka til konungs, Fms. i. 21; taka til lögsögu-manns, Nj. 164; kjósa til veganda, 100; vinna til e-s (see vinna); gefa til bóta, 101; göra til saka, 80; taka til ráða, 75; hvat er til ráðs, 76; þat er til jartegna, Eg. 768; til merkja (til marks), 766; til gagns, til lítils, Nj. 52; til meins, 106; til sæmdar, 79; til tíðenda, Eg. 201; til næringar, til viðrværis, til fæðu, til matar, Stj. 87, Fms. i. 126, Eg. 221; hross til reiðar, Hrafn. 7; til skjóls, Grett. 169; til sóma, til eptirlætis, Nj. 89; til spotts, Korm. 232; til gamans, til hvárs, for what purpose; as also, til einskis, til góðs, til ílls, til nokkurs.2. kaupa til tuttugu hundraða, to the amount of, Landn. 145; til fulls eyris, Grág.; fé til tveggja aura gulls, Fms. vii. 218; til fulls, fully; til jafns við, Nj. 46; til hálfs, Eg. 379; til loks, finally, to the end (see lok); vaxa meirr en til dæma, beyond example, unexampled, Stj. 87; draga til dæmis, to produce for the sake of example, Mar.; hence, til dæmis (as adverb), for instance (written abbreviated in mod. books, t.d. = e. g.)3. e-m verðr gott, íllt til e-s, to be well or ill off for a thing, have little of it; þeim varð gott til manna, Nj. 20; land íllt til hafna, a land ill off for havens, Eg. 332; þar var íllt til vað-mála, short of, Bárð. 5 new Ed.; henni féll þungt til fjár, Nj. 31; góðr til ( open-handed as to) fjár ok metnaðar, Eg. 17; færr til e-s, able to do a thing, Nj. 97, Fms. ix. 530; vænn til framkvæmdar, 480; líkligr til e-s, likely to, Nj. 132; hafa verðleika til e-s, to deserve of, Eg. 226.4. with verbs; göra e-t til skaps e-m, Nj. 198; göra til skaps vina minna, 80; jafna e-u til e-s, to compare it with, Ld. 60; vera til eptirmáls, Nj. 166; göra vel, ílla til e-s, Eg. 542, Ld. 62; vinna til e-s, 50, Ísl. ii. 253, Nj. 101, Eg. 519; hlutask til e-s, Nj. 101; beina til, búa til, afla til, efna til, fá til, göra til, hjálpa til, inna til, leggja til, reyna til, ráða til, segja til, skipa til, stilla til, stoða til, stofna til, taka til, vinna til, vísa til, vána til, e-s, all verbs of providing, doing, helping, disposing, and the like; as also kalla til.5. vera til vers, to be fishing, Korm. 142, rare, but cp. the Dan. phrase, til sös = at sea.III. temp., til miðs aptans, Hrafn. 7; til elli, Ld. 12; til dauða-dags, Nj. 109; allt til dauða-dags, Fms. i. 17, etc.2. til skamrar stundar, i. e. till within a short time, a short time ago, Hom. 107; líðr á sumarit til átta vikna, the summer passed till eight weeks (were left), Nj. 93; vika til þings, a week to (i. e. before) the season of the þing, Grág.; þrír dagar til sumars, Edda 26; tíu vikur til vetrar, Ld. 106; stund til hádegis, stund til miðs morguns, dagmála, in measuring time, used in Icel. exactly as in Engl., ten minutes to eight, a quarter to eleven, (but mod. Dan. follows the Germ. mode of reckoning, for there ‘ti minutter til tolv’, ten minutes towards twelve, is = Engl. ‘ten minutes past eleven’); til þess, until, Nj. 153; allt til, all the time till, 272, Hrafn. 7; þar til er, until, Nj. 4.IV. ellipt. and adverbial usages; vera til, to be ‘toward’ to exist; eiga til, hafa til, to possess; fala hey ok mat ef til væri … hvárt-tveggja er til, Nj. 73; ef þú kemr eigi til, if thou comest not to hand, 4; ef nökkut var til, Eg. 267; þat ráð sem helzt var til, ready on hand, 42; munu eigi tveir til, Nj. 261; kómu þeir þangat til, 80; ætla svá til, 86; vera til neyddr, to be forced, 98; þat er þú þarft til at taka, 105; gefa fé til, 75; væri mikit gefanda til, at, 98; telr hann þat til, at …, Fms. xi. 137; skilja til, to reserve, Nj. 54; spara til, 3, Hkr. i. 196; mæla til, 99; tala til, 216; eiga ætt til, Edda 7; hafa aldr til, Eg. 190; skorta til, Nj. 73; íllt þótti mér til móti at mæla, Fms. xi. 242; verða fyrstr til, to be the first to do a thing, v. 103; sem lög stóðu til, Ld. 32; hljótask af mér til, Nj. 113; sækja mál til laga, 86.2. of direction; sunnan til, Sks. 216; norðan til, e. g. sunnan til við ána, on the south side of the river, Sks. 216.B. Too, Lat. nimis; eigi til víðlendr, Fms. vi. 94; eigi til görla, 205; til ungr, til gamall, Grág. i. 192; verða til seinn, Bær. 15; honum þótti sinn hluti til lágr, Lv. 97; engi hefir til djarfligar risit, Mar.; helz til, mikils til, by far too much, as in mod. usage; but the ancients said hölzti (helzti) and mikilsti, thus mikilsti ( too much), Hm. 66, Bs. i. 775; hölzti, Nj. 191, Ld. 188, 216, Al. 37, 41, Fms. viii. 91, 133, Hkr. iii. 376; helzti, Eb. 154, etc., see heldr, B. III; unzt, see that word. -
6 mod
I sg - modetму́жество с, хра́брость ж, отва́га жtábe modet — па́дать ду́хом
- være ilde til modesǽtte mod i nógen — подбодри́ть кого́-л.
- være ikke godt til mode II 1.1) про́тив (кого-л., чего-л.)kǽmpe mod nóget — боро́ться про́тив чего́-л.
2) от (чего-л.)tablétterne hjǽlper mod hóste — э́ти табле́тки помога́ют от ка́шля
3) о́коло, кmod aften — под ве́чер, к ве́черу
4) за2. adv, см. imod 2.mod kontánt betáling — за нали́чные
* * *against, anti-, bravery, courage, daring, grit, guts, heart, nerve, on, pluck, to, towards, valour* * *I. (et) courage,T pluck;F dishearten somebody;[ fatte mod] take courage, take heart;[ frisk mod!] cheer up! never say die!F courage![ give mod, sætte mod i] encourage,T cheer up;[ mod på livet] zest (for life);[ have mod på at] have a mind to;[ jeg har ikke rigtig mod på det] I don't feel up to it, I don't feel like it;[ tabe modet] lose courage, lose heart;[ have mod til at] have the courage to;[ vel til mode] at ease;[ ilde til mode] ill at ease;[ tage mod til sig] screw up one's courage;[ være ved godt mod] be in good spirits,F take heart, be of good heart.II. adj:[ mod i hu] sad.III. præp, se imod. -
7 на
præp. for, i, i, med, på, til, til, ved* * *Ipræpm akk1 от retningen: (hen, ind, ned, om, op, over, ud) på; til; mod; iвыйти на улицу gå udenfor; gå ud på gadenлечь на диван lægge sig (hen, ned etc.) på sofaenуехать на Урал tage til Ural, tage op i Ural2 om for; per; til; ell. udelades ved overs.на следующий день den følgende dag, næste dagна утро om morgenen, næste morgenположение на сегодняшний день situationen ell. status per dags dato3 ved sammenligning, mål med; ell. udelades (hyppigst) ved overs.возрасти на 40°7C - oe stige med 40°7C4 om formålet til; for; på; ell. udelades ved overs.испытать на прочность afprøve for holdbarhed, styrketesteна всякий случай for alle eventualiteters ell. tilfældes skyld, for en sikkerheds skyldна его счастье til alt held for ham, til hans (store) heldпригласить на обед byde på middag, invitere til middag5 om kvantiteten for6 vetf regning, deling i; med7 om måden på; til; udelades ved overs.верить кому-н. на слово tro ngn på ordetвзять что-н. на память tage ngt til mindeдействовать кому-н. на нервы gå ngn på nerverneна голодный желудок på fastende hjerte, på en tom maveопереться на что-н. støtte sig til ngtхромать на одну ногу - halte på det ene ben.IIpræpm præp1 om stedet: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) på; i; ved; tilдол* на улице Герцена et hus i Herzengadeна 25-ом километре 25 km. ude (ad...-vejen), ved 25 km-stenenна 70-оы минуте матча i kampens 70. minutна (этих) днях 1) en af dagene, 2) fornylig3 om måden i; forна всём скаку i fuld galop, for fuldt drøn4 om transportmidlet medехать на поезде rejse med tog, tage toget5 om tilvirkningen i; med; ell. udelades ved overs.жарить на масле stege i olie ell. smørразвести на воде opløse, opslemme, udrøre i vand6 om musikinstrumentet på7 visse udtryk påдыра на дыре hul på hul.IIIнате her! værsgo! der kan man bare se! tak skal du have!на тебе! værsgo!IV partf eksкакой ни на есть en hvilken som helst. -
8 kalla
I substantiv II verbum1. kalde, råbe påKalla på barnen, kalla på hunden, kalla på polisen
Kalde på børnene, kalde på hunden, tilkalde politiet
2. indkalde, opfordre nogen til at komme (mere formelt)3. kalde, benævne, give navn, omtale på en vis mådeVi kalder hende L.B. (egtl. Lille Barbro)
Så kallad, s.k.
-
9 kalla
I substantiv II verbum1. kalde, råbe påKalla på barnen, kalla på hunden, kalla på polisen
Kalde på børnene, kalde på hunden, tilkalde politiet2. indkalde, opfordre nogen til at komme (mere formelt)3. kalde, benævne, give navn, omtale på en vis mådeVi kalder hende L.B. (egtl. Lille Barbro)Særlige udtryk:Så kallad, s.k.
-
10 ill-at-ease
-
11 uncomfortable
1) (not relaxed: He looked uncomfortable when she mentioned marriage.) ubehageligt til mode; forlegen2) (producing a bad physical feeling: That's a very uncomfortable chair.) ubekvem•* * *1) (not relaxed: He looked uncomfortable when she mentioned marriage.) ubehageligt til mode; forlegen2) (producing a bad physical feeling: That's a very uncomfortable chair.) ubekvem• -
12 möteskallelse
substantiv1. mødeindkaldelse, indkaldelse til mødeDer er indkaldt til møde den 15. november
-
13 möteskallelse
substantiv1. mødeindkaldelse, indkaldelse til mødeDer er indkaldt til møde den 15. november -
14 как
konj. fra, adv. hvor, adv. hvordan, adv. hvorledes, konj. ligesom, konj. siden, adv. sikket, konj. som* * *adv1 hvordan, hvorledesкак Вы поживаете? hvordan har De det? hvordan lever De? hvordan går det?как сказать по-русски? hvad hedder det på russisk? hvordan ell. hvad siger man på russisk?вот как! nå sådan! ja så!2 hvor;как долго? hvor længe?3 (udbrud) hvor, sikke, som, så; hvordan, hvorledes;как давно! hvor er det længe siden!как здесь хорошо! sikke ell. så rart her er! som her er rart!как я рад! hvor er jeg glad!4 (sammenligning) som; end;как говорят som man siger;как например som f eksбольше некому, как тебе jeg ikke andre end dig ( f eks at sige det til)он такой же, как раньше han er den samme som før5 om visse tidsforhold f eksкак вспомнишь, страшно становится når jeg kommer til at tænke på det, bliver jeg ilde til modeне успел...,как...nåede ikke..., før(end)...6 fremhæver det der pludselig skerона как кричит! pludselig gav hun et (vældigt) skrig fra sig!7 en række faste forb f eksа как же! ja, hvad ellers?как бы не я боюсь, как бы он не стал ругаться jeg er bange for at han begynder at skælde udкак бы не так det bliver der ikke noget af, den går ikkeкак бы то ни было hvad der end sker ell. måtte ske, under alle omstændighederкак быть? hvad nu?как вдруг (da der) pludselig ell. lige med etкак ни прошу, не идёт ligemeget hvor mange gange jeg beder ham, så kommer han ikkeкак ни говори, она права du kan sige hvad du vil, men hun har nu retпиши как можно чаще skriv så ofte som muligt, så tit du kanкак нельзя лучше bedst muligt, så godt som overhovedet muligtкак раз: 1) как раз в мой день рождения lige netop på min fødselsdag 2) костюм мне как раз habitten passer mig lige nøjagtigtкак так? hvad skal det sige?как...,так и... såvel...som, både...ogкак только aldrig ell. lige så snart. -
15 indkalde
[enxkal'ə] vb. -er, -te, -tсозывать, вызывать; призывать -
16 себя
pron. возвратн. местоим. sig* * *pronсебе, собой, собою1 sig; sig selv; mig, dig, os, Jer, Dem2 собою, из себя: af sig; af ydre; atse til3 / forsk. forbf eksему стало не по себе 1) han blev skidt tilpas 2) han blev underligt til mode -
17 spejder
* * *(en -e)( spejderdreng) (boy) scout;( spejderpige) girl guide,(am) girl scout;(mil.) scout;T (dvs gå til møde) go to a scout (, girl guide) meeting;( være spejder) be a scout (, girl guide). -
18 uhyggelig
creepy, eerie, grisly, lurid, spooky, uncanny* * *adj( uden hygge) comfortless, cheerless ( fx room);( foruroligende) uncomfortable,( skræmmende) alarming ( fx prospect),T scary,( ildevarslende) sinister, ominous ( fx silence);(som får én til at gyse etc) ghastly, grim, horrifying ( fx sight),( overnaturlig) weird, eerie, uncanny ( fx calm, feeling, noise, sight), unearthly ( fx cry, sight);[ føle sig uhyggelig til mode] feel uneasy, feel uncomfortable. -
19 till sinnes
adverbium1. til sinds, til mode, i sjælenI dag følte A. sig virkelig rigtig lykkelig
-
20 till sinnes
adverbium1. til sinds, til mode, i sjælenI dag følte A. sig virkelig rigtig lykkelig
См. также в других словарях:
til mode — til mo|de til mo|de; være ilde til mode … Dansk ordbog
til — præp., adv., konj.; til aften; til alters; til ankers; til bedste; til bens; til blods; til bogs; til bords; til bunds; til dels; til dom(s); til døde; til dørs; til fals; til fjelds; til fods; til fulde; til fælles el. tilfælles; til føje; til… … Dansk ordbog
Cornelius Van Til — Apologète et Théologien calviniste, Cornelius Van Til est né à Grootegast, aux Pays Bas le 3 mai 1895. Il est mort le 17 avril 1987. Théologien Réformé, il est considéré comme apologiste de la foi protestante. (Paul Wells, Pro … Wikipédia en Français
Cornelius van Til — Apologète et Théologien calviniste, Cornelius Van Til est né à Grootegast, aux Pays Bas le 3 mai 1895. Il est mort le 17 avril 1987. Théologien Réformé, il est considéré comme apologiste de la foi protestante. (Paul Wells, Professeur à la Faculté … Wikipédia en Français
ilde — il|de il|de ubøj. adj. (dårlig); føle sig ilde til mode; de er ilde stedt (jf. ildestedt) … Dansk ordbog
indvarsle — ind|vars|le vb., r, de, t; indvarsle en ny tid; indvarsle til møde … Dansk ordbog
mod — I mod 1. mod sb., et, i sms. mods , fx modsprøve; mod og mandshjerte; til mode II mod 2. mod: mod i hu (ÆLDRE bedrøvet) III mod 3. mod præp.; mod al forventning; være mod nedskæringer (jf. imod) … Dansk ordbog
vel — I vel 1. vel sb. (itk.); det almene vel; mit ve og vel II vel 2. vel adv.; lev vel!; gid det var så vel!; så vel el. såvel det ene som det andet; vel at mærke; vel til mode; her er vel nok mange mennesker; det er ham vel undt; vel vidende; vel… … Dansk ordbog
Scherz — 1. Auf Scherz folgt Schmerz. 2. Aufgewärmte Scherze und aufgewärmte Suppen schmecken nicht wohl. Span.: Burlas de manos, burlas de villanos. (Bohn I, 206.) 3. Aus Scherz kann leicht Ernst werden. – Simrock, 8970; Chaos, 412; Braun, I, 3843. Böhm … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
literature — /lit euhr euh cheuhr, choor , li treuh /, n. 1. writings in which expression and form, in connection with ideas of permanent and universal interest, are characteristic or essential features, as poetry, novels, history, biography, and essays. 2.… … Universalium
Metallica — For other uses, see Metallica (disambiguation) … Wikipedia